Hverdagen i børnepasningen

Hverdagen i børnepasningen

Udeliv

Vi er ude hver dag, hvis vejret tillader det. Vi leger i haven hvor der er babygynge, sansegynge, rutsjebaner, sandkasse og legehus.

 

I vores store indkørsel er der plads til at tumle med scooter, løbecykel, traktor, løbehjul og gåvogn.

 

Vi skal se nærmere på naturen og lege i og med den, her i børnepasningen må man godt blive beskidt. At mærke årstidernes skiften, blæst, sne og regnvejr.

 

Ellers er der ture i nærområdet, vi er tæt på zoo, skov og bibliotek.

 

Motion og motorik

Gennem leg, bevægelse og idræt styrker vi kroppen, sanserne og motorikken.

 

Jeg er certificeret idrætsdagplejer fra DGI.

 

På legepladser og naturområder får børnene mulighed for at øve sig i at løbe, klatre og bruge deres kroppe til fysisk aktivitet. Vi spiller bold eller laver cykelbane rundt om kegler.

 

Kreativitet, musik og læsning

Jeg vægter dialogisk læsning og den læring og det samvær der opstår, når vi taler om tal, dyr, ord, farver osv.

Samtale med børnene fylder meget i hverdagen, det giver børnene sprogudvikling.

Sang er også vigtigt for sprogudviklingen.

 

Vi synger, spiller på instrumenter, danser og laver fagter til sange.

 

Vi er også kreative og maler, tegner eller bruger naturen og årstidernes materialer.



 

En typisk dag

Børnene kommer - fri leg, en lille historie eller sang

8.30 formiddagsmad

9.00 i haven eller på tur med ladcyklen

11.00 middagsmad

12.00 middagslur

14.30 eftermiddagsmad

-herefter fri leg eller en lille tur ud